AFTEN: SPINATSALAT MED SESAMLAKS

3 portioner

Kulhydrater:

  • 1 bakke frisk spinat eller rucola
  • 1 papaya, ½ netmelon eller 1 mango
  • 1 gul eller rød peberfrugt
  • 2 dl optøede kikærter
  • 2 forårsløg eller ½ rødløg
  • 1 økologisk citron

Fedt/protein:

  • 1 dl quinoa
  • 600 g frisk vildlaks
  • 1 dl sesamfrø
  • 25g økologisk smør

Krydderi:

  • 1 håndfuld koriander eller dild
  • Salt og peber

Tamaridressing til sesamlaks:

  • ½ dl tamari
  • ½ dl ristet sesamolie
  • Saft fra ½ økologisk citron
  • 3 fed hvidløg
  • 3 cm frisk chili
  • Sort peber
  1. Har du forkogt quinoa i køleskabet, så tag den ud, så den ikke er for kold. Hvis ikke, så kog en ny portion efter anvisningerne på pakken
  2. Rist de optøede kikærter på en tør pande med salt eller tamari. Rist, til de har taget farve, og lad dem tørre på et stykke bagepapir.
  3. Lav dressingen. Pres hvidløg, snit chili fint, og bland det med tamari, sesamolie, citron og friskkværnet peber.
  4. Snit grøntsagerne fint.
  5. Fjern skindet på laksen, og skær den i firkanter. Vend stykkerne i sesamfrø, og steg dem i smør på panden. Vend dem forsigtigt, så de bliver stegt på alle sider.
  6. Fordel grøntsager og quinoa på tallerkenen, og læg til sidst laksen på. Drys kikærterne ud over. Læg en citronbåd ved, top med en håndfuld koriander, og servér.
This site uses cookies to offer you a better browsing experience. By browsing this website, you agree to our use of cookies.