Ryd op i påsken

12.04.2016

Påsken er en dejlig tid, alt spirer og sidder på spring til at folde sig ud når varmen kommer. Jeg oplever det er en god tid til at rydde op i, både i hjemmet, i kroppen og i sindet.

Når der er orden i dine ting og sager får sindet ro og du bruger ikke unødig energi på at lede efter ting.  Energien flyder også bedre, når der er luft mellem tingene det gælder både mellem møbler og i dit tøj i klædeskabet.

  Ofte bruger vi alligevel kun ca. 20% af vores tøj. Snup et rum af gangen og pynt derefter med friske løgplanter som symbol på ny begyndelse.

En god start på dagen er et udrensende antioxidant shoot, med gurkemeje, ingefær og citron. Du presser en stor potion ad gangen, fryser saften i isterningebakker og vupti er der hver morgen varmt vand med to smeltede isterninger.

Har du nogle mørke tanker eller skyggesider som du er bevidst om er det også en god tid til at få luget ud i sindet. kig evt. under sind her i Club Alkaline living og få metoder og værktøjer til at slippe overbevisninger og følelser der ikke længere er befordrene for dig.

Husk at nyde, kramme og elske dig selv, det virker kraftigere end den sundeste vitaminpille.

De bedste påske hilsener

Bettinna Delfs